AMS 2700 / QQ-P-35

Standarden har følgende scope: Passivering af rustfrit stål

Standarden AMS2700 dækker over 2 forskellige metoder for passivering og 8 typer.

Vi foretager passivering af rustfrit stål i henhold til AMS 2700 metode 1; passivering i salpetersyre, type 6 lav temperatur eller 7 medium temperatur.

Standarden specificere 4 klasser, klasserne afgør hvor mange enheder der skal testes ved produktion, vi følger jeres indkøbsordre og hvor der ikke er specificeret noget anvendes klasse 2.

Processen overvåges i forhold til standardens krav af vores eget laboratorium. Vi udfører alle krævede tests med standardens fastlagte intervaller.

Kvalitetstest:

  • Salttågetest (ASTM B 117)

Vi medsender COC og testrapporter efter anmodning.

Når man skal bestille en overfladehandling af et emne jf. AMS 2700 skal følgende fremgå af indkøbsordren:

  • Henvisning til standarden her f.eks. AMS 2700C
  • Hvilken metode, type: f.eks. Metode 1, type 6
  • Hvilken klasse: Klasse 2
  • Specielle krav til produktionen, herunder evt. ekstra krav til indpakning.

Det er vigtigt både for os og jer, at vi forstår jeres krav. Derfor bruger vi gerne lidt tid på at sikre os, at indkøbsordren er så fyldestgørende som muligt, så vi kan producere jeres produkt i overensstemmelse med de krav I stiller.

Translate »