Glasblæsning af aluminium og stål

Ved glasblæsning af aluminium “blæser” man glasperler ud over overfladen. Glasblæsning af aluminium og stål kan anvendes til flere formål, men bruges ofte til at afrense forskellige emner eller give slutprodukter en flot finish. Ved at anvende glasblæsning får man en eksklusiv, mat overflade. Efter behandlingen er produktet helt fri for urenheder, og derfor er overfladen modtagelig for efterbehandlinger.

I forhold til sandblæsning er glasblæsning mere skånsomt. Hvor sandkorn har skarpe kanter, er glasperler kugleformede og derfor mere skånsomme. Glasperlerne virker ikke slibende og efterlader en flot ensartet overflade. Glasblæsning kan anvendes til at fjerne ridser, misfarvninger, slibespor og afmærkninger af svejsninger.

Vi udfører glasblæsning på emner af aluminium og rustfrit stål. Glasblæsning kan blandt andet anvendes til:

  • at sløre varmezoner efter eksempelvis svejsning
  • at få et ensartet udseende
  • at sløre træk- og varmestreger
  • at sløre svejsesømme og spor fra skærende værktøjer
  • at give et eksklusivt udseende med en evt. efterfølgende overfladebehandling
  • ideelt til at forbehandle før maling

Dette er blot et udpluk af, hvad vi anvender glasblæsning til. Hvis du har en specifik forespørgsel eller et ønske, så tøv ikke med at kontakte os.

Hvorfor vælge Stjerne-Chrom?

Hos Stjerne-Chrom fokuserer vi på den enkelte kundes behov, og det er vigtigt for os at resultatet stemmer fuldstændig overens med kundens ønsker. Vi leverer behandlinger til både små, lokale forretninger og større virksomheder.

Vi har mange års erfaring og er derfor rustet til at klare opgaverne hurtigt. Vi har især kompetencer inden for opgaver med krav om håndtering og finish. Du er altid velkommen til at kontakte os for rådgivning, eller hvis du er i tvivl om hvorvidt glasblæsning er den rette løsning til dit produkt. Vi står klar ved telefonen til en uforpligtende snak.

Translate »